Havet som økosystem
Elevernes egne undersøgelser af havet nær kysten er central. Med veste og waders undersøger de et område på det lave vand, både for dyreliv og makroalger. Undersøgelse af biotiske faktorer kan suppleres af undersøgelser af de abiotiske. Desuden er det oplagtat arbejde med bæredygtig fødevareproduktion med udgangspunkt i muslinger og/eller tang.
Istidstur i Vejle Ådal
Eleverne kan på egen krop opleve landskabets elementer og få indtryk af landskabsdannelsen, når vi bevæger os på randmorænen, gennem tunneldalen og op på den falske bakke Runkenbjerg. Den røde tråd i turen er menneskets udnyttelse af landskabet – fra stenalderbopladser over vandmøllerne til de moderne dambrug. Undervejs arbejder vi med kortforståelse gennem små opgaver.
OBS: Forløbet varer 4-5 timer og er en ret krævende vandretur, der typisk tilrettelægges fra Tørskind Grusgrav til Bindeballe Købmandsgård – gennem noget af Vejles smukkeste natur.
Byg en app
I dette forløb kommer I til at arbejde med app-udvikling. I skal udvikle en app for SPORT24, der både kan fungere som personlig fitness assistent og som markedsføringsværktøj.
Design og salg af t-shirt
Kan du designe en t-shirt? Og kan du sælge den? På denne læringsdag skal du lære at designe en t-shirt. Når du har lavet dit design, så bliver det trykt på en t-shirt og måske til salg i en rigtig butik. Du lærer også om målgrupper og prissætning, og hvordan du kan markedsføre og sælge din t-shirt.
Byg en business
Du skal arbejde med SPORT24 som case. De har haft stor succes med deres tilbud til skoler, hvor man kan få lavet spillerdragter, træningstøj og fælles tøj til skitur. De ønsker nu at udvide konceptet, så der bliver tilbudt outlet salg på skolerne.
Evolution
Med udgangspunkt i en eller flere dissektioner af dyr får eleverne kendskab til principperne i evolution og arters tilpasninger. Der kan desuden indlægges øvelser, hvor eleverne arbejder med sammenhæng mellem fugles næb og fødevalg eller sammenhæng mellem camouflagestrategi og overlevelse. Her gør vi brug af skolens dyresamling. Forløbet tilpasses alderstrinnet.
Haven i havet - fællesfagligt naturfagsforløb
Haven i havet er et nationalt naturfagsforløb til udskolingsklasser, og det beskæftiger sig med regenerativ fødevareproduktion i havet. Forløbet er målrettet den fællesfaglige naturfagsprøve og taler direkte ind i fokusområdet “produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget”. I Vejle har naturvejlederne i B&U og Økolariet i samarbejde med foreningen Vejle Fjordhave tilrettelagt en række undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialerne fra Haven i Havet. Undervisningsforløbene foregår ved fiskerlejet Brønsodde på nordsiden af Vejle Fjord.
Fritidsjob – få en god start på arbejdslivet
Fagbevægelsens Skoletjeneste sikrer unge en god start på arbejdslivet gennem gratis undervisning om bl.a. unges rettigheder og pligter i fritidsjob, Den Danske Model, fagforeningers rolle i samfundet og forskellen på lovgivning og overenskomst.