Frk. Farvestråle og Fantasiskabet
Med udgangspunkt i elevernes egen fantasi, dramatiserer Frøken Farvestråle i fællesskab med eleverne en fantasiverden hvor alt kan lade sig gøre.
Efter en sjov opvarmning, begynder rejsen mod fantasiverdenen. Alle farver er forsvundet og fantasidyrene har brug for hjælp til at finde dem igen. Rejsen starter ved at gå igennem det lange fantasiskab, som er indgangen til en fællesskabt fantasiverdenen.
Middelalderbyen Vejle
Der findes mange fascinerende historier, oplevelser og hemmeligheder gemt i Vejles tidligere middelalderkerne. Eleverne kommer med vores museumsinspektør på en tur rundt i byen og oplever: Hvad var en by i middelalderen? Hvordan så byen ud dengang? Hvordan levede folk i middelalderen?
I dette udendørs undervisningsforløb guider en museumsinspektør eleverne gennem Vejles gamle bykerne, hvor de gennem fortællinger og historiske nedslag får et levende indblik i byens udvikling. Turen begynder enten ved Nørretorv, Borgvold eller Munkenes Teglovn på Søndermarken.
Frk. Farvestråle og Fantasiskabet
Med udgangspunkt i børnenes egen fantasi, dramatiserer Frøken Farvestråle i fællesskab med børnene en fantasiverden hvor alt kan lade sig gøre. Alle farver er forsvundet, og fantasidyrene har brug for hjælp til at finde dem igen. Rejsen starter med at gå igennem fantasiskabet, som er indgangen til en fællesskabt fantasiverdenen. Indholdet og handlingen improviseres undervejs i en sammenskabende proces med børnene.
Portrætkunst: Se Mig! Jeg ser dig!
Hvad er et portræt? Hvad udtrykker det? Hvad fortæller det os om den tid, portrættet er lavet i, om det at være menneske, og om os selv?
Portrætkunst er en ældgammel kunstnerisk disciplin, som fortæller om den enkelte gennem genkendelighed, farver eller situationer.
Med udgangspunkt i kunstmuseets udstilling Se Mig! går vi sammen med de unge på opdagelse i portrætternes mange udtryksformer og dets udvikling gennem tiden, og sætter desuden fokus på selvrepræsentation i relation til sociale medier.
Rejseleg til Vikingetiden.
Rejseleg på et flyvende tæppe til Vikingetiden.
Vejle Musik- og Kulturskole tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama.
På et usynligt “flyvende” tæppe rejser eleverne samme med en dramalærer, tilbage til vikingetiden. For hvordan levede man i vikingetiden, hvordan mon en viking så ud, hvad oplevede de og snakkede om? Gennem børnenes egen fantasi omkring vikingetiden, dramatiseres en samskabende fælles historie. Måske møder de Harald Blåtand, måske skal de sejle til England, hvem ved, kun fantasien sætter grænser.
Sangskrivning
Samarbejde i f.eks. dansk eller et andet sprogfag, med fokus på tekstarbejde og melodi. VMK-læreren og klassens lærer udarbejder sammen et forløb, hvor der arbejdes med tekst og komposition.
Samarbejde om skoleorkester eller skolekor
Vejle Musik- og Kulturskole indgår gerne samarbejder med skoler om udvikling af et skoleorkester eller skolekor.
Besøg dit bibliotek
Biblioteket inviterer klasserne fra indskolingen og mellemtrinnet på besøg. Vi præsenterer vores tilbud på biblioteket og på nettet og viser klassen rundt på biblioteket.
Hvis I ønsker det, kan vi også vise jer et udvalg af de bedste bøger til aldersgruppen.
Musikalsk karrusel
Eleverne præsenteres for og afprøver en række udvalgte instrumenter, som aftales med klassens musiklærer og udvælges i forhold til aldersgruppen.
Eleverne kan efterfølgende ønske at spille på et af instrumenterne hos VMK-læreren i en periode, som alternativ til klassens musiktime. Projektet afsluttes med en koncert for klassen, morgensang, skolekoncert eller hvad der nu er muligt.
Instruktørhjælp
En skolekomedie eller et dramaforløb er et længere samarbejde, der planlægges mellem skolen og en instruktør fra Musik- og Kulturskolen. Vi former forløbet ud fra, hvilke didaktiske områder eleverne skal arbejde med. Her er nemlig gode muligheder for at inddrage fag så forskellige som matematik, håndværk & design eller diverse sprogfag, ligesom der kan arbejdes tværfagligt med projektet.