Navn
Vejlemuseerne
Indsendt af Vejlemuseerne den
Varighed
90.00
Billede
Materialer
Visning på kort
Vis alternativ adresse
Navn på lokalitet
Kulturmuseet

Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?

I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle. 

Gennem sanselige fortællinger, undersøgende opgaver og historiske scenarier oplever eleverne datidens barske arbejdsvilkår på egen krop. De reflekterer over fritid, skolegang og livsvilkår – og får indsigt i, hvordan krav om rettigheder skabte grundlag for nutidens velfærdssamfund. 

Gratis
Nej
Forløbstype
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
Linktekst
Tilmelding
URL
https://www.vejlemuseerne.dk/undervisning/kulturmuseet/undervisningsforloeb-paa-kulturmuseet/lidt-arbejde-skader-ikke/
Email
museerne@vejle.dk
Tlf.nr.
76 81 31 00
Enhed
Formål

Fag:

Historie

Kompetenceområde:

Det lokale, regionale og globale.

Fagets formål:

“Elevernes historiske bevidsthed styrkes til at forstå, hvordan deres livsvilkår og samfund er historieskabte”.

Kompetencemål:

· Eleverne kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv, samt perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

· Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Historiske spor som også kan perspektiveres til det nationale og globale.

Færdigheds- og vidensmål:

· At eleverne har tilegnet sig viden om arbejdernes levevilkår, dagligdag og børnearbejde under Industrialiseringen, og at de kan perspektivere industrialiseringens opfattelse af børnearbejde ud i en nutidig global sammenhæng.

· At eleverne har forstået den historiske kontekst til vores nutidsopfattelse af begrebet ‘fritid’.

· At eleverne har tilegnet sig viden om historien gennem spor i lokalområdet - det autentisk rum, Spinderihallerne.

Aktiviteter

Forløbet starter med en rejse i den autentiske ramme: Spinderihallerne. Her oplever eleverne rummet i fortid og nutid gennem sanselig fortælling, og får dermed et indblik i spinderitøsernes og børnearbejdernes arbejdsdag og vilkår.

Efterfølgende træder vi ind i udstillingen ‘På Arbejde’, som omhandler industrialiseringen i Vejle fra 1890-1950, med fokus på arbejderne. Her arbejder eleverne i grupper, hvor de gennem en aktiv og undersøgende tilgang til udstillingen tilegner sig viden om børnearbejde og arbejdernes dagligdag og levevilkår. Eleverne undersøger bl.a. arbejdsvilkårene blandt datidens jævnaldrende ved at afprøve arbejdsopgaver på egen krop.

Afslutningsvis laver eleverne en opgave, som visuelt binder fortid og nutid sammen. Opgaven tager udgangspunkt i fritidsbegrebet, og de livsvilkår som børn og unge fra arbejderklassen havde under industrialiseringen, når de ikke var i skole. Eleverne får dermed indsigt i, hvordan industrialiseringen og arbejdernes kamp fik betydning for hvordan fritidsbegrebet opstod, og hvorledes industrialiseringen har været med til at forme det samfund, vi kender i dag.

Yderligere oplysninger til faciliteter

Medbragte madpakker kan spises i Spinderihallerne

Beskrivelse af tilmeldingsproceduren

Husk at tilmelding skal ske SENEST 14 dage i forvejen.



 

Vis ikke på profil
Afbrudt
Antal
30
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Adresse
Spinderigade 11A
7100 Vejle
Danmark