Besøg din genbrugsplads – Børkop

Navn
Ressourcer & Genbrug – Økolariet

Besøg din genbrugsplads – Børkop” er et tilbud til institutioner, skoler og uddannelsesgrupper fra Vejle Kommune om at komme med på en rundvisning på genbrugspladsen, Overmøllevej 121 i Børkop.

Under rundvisningen på genbrugspladsen bliver deltagerne gennem samtale og ved selvsyn gjort opmærksomme på vigtigheden af at sortere deres affald. Besøget giver deltagerne en oplevelse af, at affald er en ressource og ikke nødvendigvis et problem.

Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.

Besøg på RCV – Udskoling

Navn
Ressourcer & Genbrug – Økolariet

”Besøg RCV – Udskoling” er et tilbud til skoler om at komme med på rundvisning på RessourceCenter Vejle (RCV) tirsdage og torsdage.

Forløbet starter med en rundvisning, hvor vi i fællesskab med eleverne taler om affald som ressourcer, cirkulær økonomi og forbrug.

Besøg på RCV – Indskoling

Navn
Ressourcer & Genbrug – Økolariet

”Besøg RCV – Indskoling” er et tilbud til skoler om at komme med på rundvisning på RessourceCenter Vejle (RCV) tirsdage og torsdage.

Forløbet tager udgangspunkt i affald fra en typisk børnefødselsdag i dag, og eleverne bliver gennem samtale og ved selvsyn gjort opmærksomme på vigtigheden af at sortere deres affald.

På rundvisningen ser vi RCV’s store maskiner i aktion, og vi slutter af med en praktisk øvelse, hvor vi skal holde en bæredygtig børnefødselsdag – næsten uden affald! Besøget giver eleverne en bevidsthed om affald, genbrug og sortering.

Besøg på RCV – Børnehaver

Navn
Ressourcer & Genbrug – Økolariet

”Besøg RCV – Børnehaver” er et tilbud til daginstitutioner om at komme med på rundvisning på RessourceCenter Vejle (RCV) tirsdage og torsdage.

På rundvisningen tager vi udgangspunkt i affald fra en typisk børnefødselsdag i dag – vi taler om forskellige materialer og om, hvor meget affald, i form af fx engangsemballage, der egentlig ender i skraldespanden efter fødselsdagsfesten.

Instrumentmageri og orkestermagi (UDSOLGT)

Vi skal i fællesskab opleve glæden ved at skabe vores egne instrumenter ud af simple genbrugsmaterialer. Dåser, paprør mv trylles om til primitive instrumenter, som dekoreres og gøres personlige. Derefter skal vi lave et orkester og lære en lille sang. Ved hjælp af fælles puls og forstærkere spiller vi en lille komposition, der sammen med sangen indgår i et musikværk.

Klimaforløb - sommerfuglen på legepladsen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene viden, sanselige oplevelser og handlekompetence.

Forløbet og tilhørende kopiark kan downloades og bruges hjemme i institutionen.

Forløbet er udviklet af Kollerup Børnehus.

Det barske liv på heden

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.

Vild mad (udskoling)

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Eleverne indsamler urter, nødder og frugter fra naturen og bruger ingredienserne til at lave små retter, som typisk tilberedes på bål eller trangia. Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (f.eks. fisk eller fasaner). Undervejs arbejder eleverne med kendetegn for spiselige urter, regler for sankning, bæredygtighed og andre temaer, der måtte ønskes. Velegnet til valghold.
Vær obs på, at forløbet kan laves med udgangspunkt i skovens eller havets råvarer.
Der må påregnes udgifter til råvarer samt evt. transport til velegnet sankested.