Hvis du strejker, bliver du fyret!
Hvordan påvirkede bomuldsspinderierne Vejles udvikling – og hvilke spor har arbejdernes kamp sat i det samfund, vi kender i dag?
I dette engagerende undervisningsforløb oplever eleverne industrialiseringens Vejle helt tæt på.
Med Spinderihallerne som historisk ramme lærer de om arbejdernes vilkår omkring år 1900, og stilles over for nogle af de valg og dilemmaer, datidens spinderitøser måtte tage stilling til.
Etisk hacking
Giv dine elever mulighed for at prøve kræfter med etisk hacking. Gennem praktiske øvelser prøver de at sætte sig i hackerens sted og udforske den del af teknologiforståelse, der har med netværk, kodeord og brug af data at gøre.
Det kræver ingen særlige tekniske forudsætninger, men eleverne bliver sat i situationer, hvor de skal læse og forstå engelsk.
KROP: køn, idealer og identitet
Hvordan ser den rigtige krop ud – og hvem bestemmer det?
Fra tidligste tider har menneskets krop været et gennemgående emne i billedkunsten. Vi dykker ned i udstillingen KROP, og sammen med eleverne undersøger vi, hvad billedkunsten siger om vores samfund og selvopfattelse, til forskellige tider, og hvordan billedkunsten historisk og aktuelt afspejler og udfordrer konventionerne om krop, selvopfattelse og identitet.
'Lidt arbejde skader ikke!'
Hvilken betydning havde bomuldsspinderierne for industrialiseringen af Vejle? Hvordan var arbejdsforholdene dengang for børnene og kvinderne? Og hvad har det betydet for det danske samfund i dag, at de ansatte dengang krævede bedre rettigheder?
I undervisningsforløbet ‘Lidt arbejde skader ikke!’ dykker vi med eleverne ned i livet som arbejderbarn i 1900-tallets Vejle.
Lysets by - en teaterworkshop
Lysets By er det sted, man tager hen, når alt andet er umuligt. Det er et tilflugtssted, en sikker havn, en ny begyndelse eller det sted, der bare pludselig dukker op ude i horisonten….. Forskellige mennesker mødes, nogen genkender sig selv i andre - andre er helt alene. Men en ting er sikker; vi skal være her sammen, og alle har noget med i kufferten…..
Informationssøgning til opgaver
Introduktion til opgaverelateret informationssøgning som bygger på bibliotekets erfaring med hjælp til elevers informationssøgning på ungdomsuddannelserne.
Vores erfaring er, at elever på ungdomsuddannelserne ofte mangler kendskab til steder med troværdig information, samt basal viden om informationssøgning.
Dysto-hvaffornoget
Dystopier i litteratur er ikke et nyt fænomen, men interessen for negative fremtids- og samfundsvisioner er stadigt voksende i såvel voksen- som børne- og ungdomslitteratur. I en sådan grad, at dystopisk litteratur i dag næsten kan anses som en selvstændig genre, og som subgenre kan den opleves på tværs af alle de store genrer så som fx fantasy, science fiction og gys.
Se Mig! Jeg ser dig!
Hvad er et portræt? Hvad udtrykker det? Hvad fortæller det os om den tid, portrættet er lavet i, om det at være menneske, og om os selv?
Portrætkunst er en ældgammel kunstnerisk disciplin, som fortæller om den enkelte gennem genkendelighed, farver eller situationer.
Med udgangspunkt i kunstmuseets udstilling Se Mig! går vi sammen med eleverne på opdagelse i portrætternes mange udtryksformer og dets udvikling gennem tiden.
Rytmik-workshop
Har I lyst til- og brug for et break fra hverdagen, et supplement til en kreativ emneuge eller bare et skævt input til musikundervisningen?!
2 trommelærere fra Musik- og Kulturskolen kan sammen, eller hver for sig, dukke op og give bud på det hele, gennem workshops med rytme og krop som fokus.
Konstruerede virkeligheder
Billeder er et kraftigt medie, der både forfører og provokerer os til at forholde os til den verden, vi lever i. Guldalderens landskabsmalerier ligner virkeligheden. Men tidens malere var mestre i billedmanipulation. Sammen med eleverne undersøger vi hvordan billedkonstruktioner i kunst og visuel kultur er med til at påvirke vores opfattelse af den virkelighed, vi lever i.