Livet i vandhullet

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

I et nærliggende vandhul undersøger vi de dyr, der bor her. Hvad hedder de, hvordan trækker de vejret, og hvad mon de spiser? Vi anvender simpelt undersøgelsesudstyr, håndterer levende dyr og laver enkle, naturfaglige observationer. Vi kan efter ønske arbejde i dybden med fødekæder, tilpasninger, livscykler eller klassifikation. Eller et matematisk fokus på optælling og simpel statistik.


 

Søen/vandløbet som økosystem

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi indsamler data om biotiske og abiotiske faktorer og bruger dem til at vurdere åens biologiske tilstand og årsagerne hertil. Der kan sammenlignes med data fra en sø eller lægges vægt på fysisk-kemiske/geografiske forhold. Forløbet kan også indeholde et fokus på dyrenes tilpasninger og forskelle og ligheder mellem dyr i rindende og stillestående vand. Det er naturligvis også oplagt at arbejde med vandkredsløb og forureningskilder.



 

Undersøg søen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

I en nærliggende sø undersøger vi dyrenes habitat, levevis og tilpasninger til livet i vand. Vi kan komme ind på begreber som fødekæder, forureningskilder og vandets kredsløb. Der kan laves sammenligninger mellem stillestående og strømmende vand. Eleverne får data med hjem, som de kan arbejde videre med på klassen.