Rejs tilbage til 700-800-tallets Danmark og oplev, hvordan magtkampe, alliancer og tro formede det første danske kongerige. Gennem nyeste forskning, unikke arkæologiske fund, fascinerende fortællinger og sanselige aktiviteter bringer vi historien tæt på eleverne og gør fortiden levende.

Udstillingen ‘De første konger’ fortæller om de første danske konger fra 700-800-tallet, herunder de dramatiske magtkampe mellem Harald Klak og Horik den Første.

Et glemt kapitel i vores historie, før Jelling-dynastiet tog form.

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.

Med naturens materialer laver eleverne i smågrupper deres egne atletik-discipliner. De afprøver på egen krop et par eksempler på discipliner, og når de skal udvikle deres egen disciplin, får de et-tre benspænd afhængigt af alderstrin. Vi slutter af med, at eleverne enten konkurrerer mod hinanden i et OL eller bedømmer hinandens discipliner efter bestemte kriterier.

Her omsættes matematik til praksis, når eleverne skal foretage højdemålinger, arealberegninger, anslå rumfang og til sidst omsætte skovens træ til økonomi eller værktøj i klimaudfordringen. Der kan efter ønske lægges fokus på skov som led i klimaløsninger eller interessemodsætninger i skoven (benyttelse og beskyttelse).

Vi tager på en fælles svampetur og kigger sammen på svampe. Sammen lærer vi enkle svampegrupper at kende og grupperer de svampe, vi finder. Vi spiser ingen af svampene, men undersøger deres mangfoldighed og taler om spiselige og giftige svampe.

Eleverne lærer, hvordan en storsvamp er bygget op, hvad den lever af, hvilken rolle den spiller i økosystemet og hvad vi bruger svampe til. Måske undersøger vi svampene nærmere med elektriske luppe og skærme.

Forløbet kræver adgang til et område med forskellige svampe, f.eks. skov med både løv- og nåletræer.

Lysets By er det sted, man tager hen, når alt andet er umuligt. Det er et tilflugtssted, en sikker havn, en ny begyndelse eller det sted, der bare pludselig dukker op ude i horisonten….. Forskellige mennesker mødes, nogen genkender sig selv i andre - andre er helt alene. Men en ting er sikker; vi skal være her sammen, og alle har noget med i kufferten…..

En dramaunderviser og en koreograf står for denne korte workshop, der introducerer to måder at udtrykke sig på kropsligt, når man formidler en situation, en fortælling eller en stemning.

Hvornår er man en superhelt? Og hvilke egenskaber skal man være i besiddelse af for, at man med rette kan kalde sig en superhelt?  

Når vi har svaret på disse spørgsmål, skal vi skabe vores helt egne superhelte samt opdigte de historier, som vores superhelte skal være en del af.  

Vi skal opfinde vores egne verdener, egne love og regler, og ikke mindst definere, hvad og hvem det onde omfatter, og hvad og hvem det gode består af. 

Heltegerningerne finder vi på i fællesskab. 

Vi skal arbejde med at forstå superheltebegrebet samt hvilke egenskaber en superhelt skal have for, med rette, at kunne kaldes for en superhelt. Vi skal skabe vores egen superhelt samt opfinde en historie, hvor denne nye superhelt skal ud og lave forskellige heltegerninger.

Det kræver mod at stille sig frem foran andre. Det kræver mod at arbejde sammen i det kreative rum, fordi det ofte er andre sider af sig selv, eleverne kommer til at bruge.

Den kreative proces rummer udfordringer i form af samarbejde og håndtering af kaos, inden brikkerne falder på plads i deres lille produkt – en fortælling.
Når den æstetiske sans er den, der får lov at fylde, er det oftest der, vi oplever, at alle har en mening og gerne vil bidrage.