Dyst mod dyrene - et bevægelsesforløb

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kan du løbe lige så hurtigt som en løbebille? Eller slæbe som en snegl? Er du stærk som myren eller flad som en bænkebider? Kan du løbe baglæns og forlæns lige hurtigt – som skolopenderen?

Forløbet indledes typisk med, at vi fanger nogle smådyr og finder ud af, hvad det er for nogle. Så finder vi ud af, hvad dyrets superevner er og prøver at efterligne dyret.

Her er fokus på nogle af de 18 grundbevægelser i et legende miljø.

Forløbet kan med fordel foregå i et naturområde, men også i institutionens nærområde eller på legepladsen.

 

Haven i havet - fællesfagligt naturfagsforløb

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Haven i havet er et nationalt naturfagsforløb til udskolingsklasser, og det beskæftiger sig med regenerativ fødevareproduktion i havet. Forløbet er målrettet den fællesfaglige naturfagsprøve og taler direkte ind i fokusområdet “produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget”. I Vejle har naturvejlederne i B&U og Økolariet i samarbejde med foreningen Vejle Fjordhave tilrettelagt en række undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialerne fra Haven i Havet. Undervisningsforløbene foregår ved fiskerlejet Brønsodde på nordsiden af Vejle Fjord.