Frugtbar: Liv, landskab og længsler

Navn
Vejlemuseerne

Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?

Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.

Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.

Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.

Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!

Indlandsisen smelter

Navn
Charlotte Agerby Schultz

Kurset tager udgangspunkt i problematikken omkring at indlandsisen smelter. 
Eleverne kommer til at udføre kvalitative og kvantitative forsøg i vores laboratorium, som demonstrerer forskellige årsager til at indlandsisen smelter og at havet vandstand stiger. 
Giver det møde teoretiske fysisk fysik begreber som. de vil møde teoretiske fysikbegreber som albedoeffekt, nyttevirkning og faseovergang. Det hele vil blive perspektiveret til virkelighedens problemer om klimaforandringer.

Er du i form

Navn
Charlotte Agerby Schultz

Et læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium

For at kroppen kan arbejde hurtigt og effektivt skal der tilføres ilt til musklerne. Ilten optages i lunger og transporteres via blodet ud til musklerne.

Hvordan fungerer dette system i praksis, og hvad sker der når man konditræner? Kan man påvirke sin kondition på andre måder?
Hvordan tester man for doping i eliteidræt, og hvad er fremtidens dopingpolitik? 
Dette er spørgsmål før viden i dette forløb

Planetary Boundaries

Navn
Charlotte Agerby Schultz

Læringsforløb på Vejle Tekniske Gymnasium

I dette forløb arbejder vi med den nyeste forskning inden for planetary boundaries og undersøger, hvor meget pres vores planet kan holde til. Eleverne dykker ned i psykologien bag disse problemstillinger og analyserer købsadfærd, beslutningstagning og handlingslammelse.

Eleverne skal herefter designe og upcycle tøj - udelukkende med genbrugsmaterialer, for at sætte fokus på udfordringer med store mængder tekstilaffald.

Besøg på renseanlæg - light

Navn
Økolariet

"Besøg på renseanlæg - light" er til de klasser, der ikke har 3 timer til det udvidede forløb om spildevandsrensning. Turen startes på Vejle Spildevand, Toldbodvej 20, 7100 Vejle. I rundvisningen på renseanlægget får eleverne gennem samtale og ved selvsyn indblik i spildevandets vej fra indløb, gennem mekanisk, kemisk og biologisk rensning frem til UV-belysningen og udløbet i Vejle Å. 

Herefter går turen tilbage til Økolariet, hvor der i Foyeren udleveres et opgavesæt til vores udstilling om kloakken og spildevandsrensning.

Besøg på renseanlæg

Navn
Økolariet

Oplev spildevandets rejse gennem renseanlægget og lær om vandrensningens betydning, når turen går til Vejle Centralrenseanlæg, der ligger på Toldbodvej 20 i Vejle. Her får I en gennemgang af anlægget og dets processer. Under rundvisningen på renseanlægget får eleverne gennem samtale og ved selvsyn indblik i spildevandets vej fra indløb, gennem mekanisk, kemisk og biologisk rensning frem til UV-belysningen og udløbet i Vejle Å. 

Introduktion til Økolariet

Navn
Økolariet

I denne introduktion til Økolariet får I indsigt i forskellige aspekter af bæredygtighed og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. I vil lære, hvad begrebet bæredygtighed indebærer, og få en dybere forståelse af tankerne og idéerne bag Økolariet. 

Ligeledes fortælles hvordan Økolariet arbejder med at formidle bæredygtighed gennem interaktive oplevelser, sanseindtryk og udfordringer samt inspiration til at træffe valg i jeres dagligdag, der fremmer en mere bæredygtig livsstil. 

Introduktion til klimaforandringer

Navn
Økolariet

Få overblik og baggrundsviden om klimaforandringer gennem en bred introduktion til emnet. Emnet er i alle medier og bliver mere og mere påtrængende. Hvorfor ændrer klimaet sig, hvor har vi vores viden fra, og hvad kan vi gøre ved det? Samfundsfaglige problematikker berøres også, såsom udviklingen i den tredje verden samt politiske interesser.

Efter introduktionen går I på egen hånd rundt i Økolariets udstillinger. 

Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.