Hedens hemmeligheder

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Tag med på en spændende tidsrejse og oplev livet på den jyske hede i gamle dage! Gennem fortælling, aktiviteter og levende historieforløb bliver eleverne en del af en fængslende fortælling om at skabe sig et liv og en fremtid på heden.

🔹 På museet: Eleverne starter som den yngste søn eller datter på gården, uden arv og med en usikker fremtid. De oplever livet på gården, hører om de hårde kår og prøver kræfter med praktiske opgaver som at karte uld.

KROP: køn, idealer og identitet

Navn
Vejlemuseerne

Hvordan ser den rigtige krop ud – og hvem bestemmer det?   

Fra tidligste tider har menneskets krop været et gennemgående emne i billedkunsten.  Vi dykker ned i udstillingen KROP, og sammen med eleverne undersøger vi, hvad billedkunsten siger om vores samfund og selvopfattelse, til forskellige tider, og hvordan billedkunsten historisk og aktuelt afspejler og udfordrer konventionerne om krop, selvopfattelse og identitet.   

Det barske liv på heden

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.

Lysets by - en teaterworkshop

Navn
Musik- og Kulturskolen

Lysets By er det sted, man tager hen, når alt andet er umuligt. Det er et tilflugtssted, en sikker havn, en ny begyndelse eller det sted, der bare pludselig dukker op ude i horisonten….. Forskellige mennesker mødes, nogen genkender sig selv i andre - andre er helt alene. Men en ting er sikker; vi skal være her sammen, og alle har noget med i kufferten…..



 

Forfatterværksted: SUPERHELTE

Navn
Musik- og Kulturskolen

Hvornår er man en superhelt? Og hvilke egenskaber skal man være i besiddelse af for, at man med rette kan kalde sig en superhelt?  

Når vi har svaret på disse spørgsmål, skal vi skabe vores helt egne superhelte samt opdigte de historier, som vores superhelte skal være en del af.  

Vi skal opfinde vores egne verdener, egne love og regler, og ikke mindst definere, hvad og hvem det onde omfatter, og hvad og hvem det gode består af. 

Heltegerningerne finder vi på i fællesskab. 

Mod og samarbejde

Navn
Musik- og Kulturskolen

Det kræver mod at stille sig frem foran andre. Det kræver mod at arbejde sammen i det kreative rum, fordi det ofte er andre sider af sig selv, eleverne kommer til at bruge.

Den kreative proces rummer udfordringer i form af samarbejde og håndtering af kaos, inden brikkerne falder på plads i deres lille produkt – en fortælling.
Når den æstetiske sans er den, der får lov at fylde, er det oftest der, vi oplever, at alle har en mening og gerne vil bidrage.

Stikker og spion

Navn
Musik- og Kulturskolen

Dette er en fortælling om danske Grethe Bartram, som var stikker og spion for nazisterne under 2. verdenskrig.

Kulturskolen tilbyder et undervisningsforløb med afsæt i historiefaget og med masser af drama. Eleverne skal bruge både krop, stemme og fantasi, når vi dykker ned i historien og forholder os nysgerrigt til Grethe Bartrams liv som stikker og spion for nazisterne.