Fra 1940-1945 var Danmark truet på sin eksistens. Besat af en fremmed magt og underlagt dennes vilje. Nationens liv var på spil.

I dag ved vi hvem der vandt til sidst, og hvem der stod på den rigtige side. Men under krigen var det hele meget mindre tydeligt.

I begyndelsen slog de danske myndigheder hårdt ned på modstandsbevægelsen og krævede, at befolkningen samarbejdede med nazisterne.

Senere i krigen blev samarbejde anset som værnemageri, og politikerne blev en del af den modstandsbevægelse, de få år tidligere havde forfulgt.

Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?

Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.

Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.

Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.

Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!

Hvordan ser den rigtige krop ud – og hvem bestemmer det?   

Fra tidligste tider har menneskets krop været et gennemgående emne i billedkunsten.  Vi dykker ned i udstillingen KROP, og sammen med eleverne undersøger vi, hvad billedkunsten siger om vores samfund og selvopfattelse, til forskellige tider, og hvordan billedkunsten historisk og aktuelt afspejler og udfordrer konventionerne om krop, selvopfattelse og identitet.   

I dette forløb vil vi undersøge nåletræernes kogler. Vi indsamler og sorterer kogler efter forskellige kriterier, finder mønstre i dem og er måske heldige at finde kogler, der er bearbejdet af mus eller egern. Så arbejder vi med matematiske begreber – de ældre elever måler koglelængder og danner linjer, kvadrater og spiraler med koglerne. De yngre arbejder med relationspar som flest/færrest og kort/lang, og de anvender ikke-standardiserede mål.
De ældre kan også bestemme antal træer på et givent areal ved estimering.

Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.

Eleverne indsamler urter, nødder og frugter fra naturen og bruger ingredienserne til at lave små retter, som typisk tilberedes på bål eller trangia. Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (f.eks. fisk eller fasaner). Undervejs arbejder eleverne med kendetegn for spiselige urter, regler for sankning, bæredygtighed og andre temaer, der måtte ønskes. Velegnet til valghold.
Vær obs på, at forløbet kan laves med udgangspunkt i skovens eller havets råvarer.
Der må påregnes udgifter til råvarer samt evt. transport til velegnet sankested.

Med naturens materialer laver eleverne i smågrupper deres egne atletik-discipliner. De afprøver på egen krop et par eksempler på discipliner, og når de skal udvikle deres egen disciplin, får de et-tre benspænd afhængigt af alderstrin. Vi slutter af med, at eleverne enten konkurrerer mod hinanden i et OL eller bedømmer hinandens discipliner efter bestemte kriterier.

Her omsættes matematik til praksis, når eleverne skal foretage højdemålinger, arealberegninger, anslå rumfang og til sidst omsætte skovens træ til økonomi eller værktøj i klimaudfordringen. Der kan efter ønske lægges fokus på skov som led i klimaløsninger eller interessemodsætninger i skoven (benyttelse og beskyttelse).

Vi tager på en fælles svampetur og kigger sammen på svampe. Sammen lærer vi enkle svampegrupper at kende og grupperer de svampe, vi finder. Vi spiser ingen af svampene, men undersøger deres mangfoldighed og taler om spiselige og giftige svampe.

Eleverne lærer, hvordan en storsvamp er bygget op, hvad den lever af, hvilken rolle den spiller i økosystemet og hvad vi bruger svampe til. Måske undersøger vi svampene nærmere med elektriske luppe og skærme.

Forløbet kræver adgang til et område med forskellige svampe, f.eks. skov med både løv- og nåletræer.