Frugtbar: Liv, landskab og længsler
Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?
Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.
Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.
Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.
Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!
Make a statement - design en T-shirt
Samarbejde med Vejle Tekniske Gymnasium/VTG, hvor eleverne skal designe et statement på en T.shirt, som de får med hjem.
Eleverne laver et design i KOM/IT med baggrund i de designprocesser, der anvendes på VTG og de lærer nogle grundlæggende ting omkring print på tekstil samt tekstiltyper og farvelære.
Instrumentmageri og orkestermagi (UDSOLGT)
Vi skal i fællesskab opleve glæden ved at skabe vores egne instrumenter ud af simple genbrugsmaterialer. Dåser, paprør mv trylles om til primitive instrumenter, som dekoreres og gøres personlige. Derefter skal vi lave et orkester og lære en lille sang. Ved hjælp af fælles puls og forstærkere spiller vi en lille komposition, der sammen med sangen indgår i et musikværk.
Når mit hjerte banker (UDSOLGT)
Niels har opdaget at nogle gange så banker hans hjerte hurtigere end andre, det kan han ikke forstå, og han er bange for at det måske er i stykker? Derfor kommer han ud til jer for at få hjælp. Igennem sanglege og øvelser, får vi pulsen til at stige og falde, og så taler vi om det bagefter. Vi snakker om hvad der kan få pulsen til at stige, og hvordan den falder igen.
Spotlife / Musik Battle
På Spotlife byder vi op til skoledyst, hvor et af elementerne er en musikbattle på dagen d. 9 maj. Vi ser det som en oplagt mulighed for at arbejde med musikgenrer i musikundervisningen, det værende på valgfag eller i den ordinære musikundervisning.
KROP: køn, idealer og identitet
Hvordan ser den rigtige krop ud – og hvem bestemmer det?
Fra tidligste tider har menneskets krop været et gennemgående emne i billedkunsten. Vi dykker ned i udstillingen KROP, og sammen med eleverne undersøger vi, hvad billedkunsten siger om vores samfund og selvopfattelse, til forskellige tider, og hvordan billedkunsten historisk og aktuelt afspejler og udfordrer konventionerne om krop, selvopfattelse og identitet.
Det barske liv på heden
Med et besøg på heden kan man arbejde med dansk, historie, billedkunst eller natur/teknologi. Danske sange og digte, hedebøndernes liv og levned, den danske guldalder, landskabsdannelsen, fredninger (benyttelse-beskyttelse), biodiversitet eller heden som biotop kan undersøges nærmere. Naturfagligt kan der laves simple analyser af planteliv og de særlige jordbundsforhold, ligesom det er oplagt at berøre istidens betydning for landskabsdannelsen.
Fido, form og farver
Fido er en herreløs hund, der bor i byen. Byen er fuld af firkantede og trekantede former - også kaldet huse, men husene er grå og kedelige.
Igennnem fortælling, leg og sang er børnene med til at digte fortællingen om Fido. Fido er glad for farver og inviterer børnene til at være med til at male byen i alle mulige vidunderlige farver.
Cirkus, cirkler og Charlotte
En lille fortælling om papegøjen Charlotte og alle hendes venner i cirkus danner rammen for leg, sang og eksperimenter med farver, former og maleri.
Igennem dialog inddrages børnenes fantasi og indlevelsesevne i Charlottess verden, hvor alle kan bidrage til fortællingen, når vi er i cirkus. Børnene skal igennem leg agere forskellige aktører i cirkus og undervejs skabe et fælles farverigt maleri med papegøjer.
Sanser, farver og former
Hvordan dufter blå? Hvordan lyder gul? Og hvordan føles formerne i et maleri?
I Sanser, farver og former går vi på opdagelse med sanserne i Asger Jorn og Vilhelm Lundstrøm’s fantastiske farve- og formuniverser.
I undervisningsforløbet oplever og lærer eleverne om farver og former gennem sanser, leg, fantasi, fortællinger, billedsamtaler og kreative aktiviteter.