Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Hvordan har synet på døden forandret sig gennem historien? Hvad er vi villige til at ofre for fællesskabet? Og hvordan ønsker vi selv at blive husket?

Hvordan vi forholder os til døden, siger meget om, hvem vi er. I dette sanselige og tværfaglige skoleforløb rejser eleverne gennem fortid, nutid og fremtid for at undersøge, hvordan døden har præget vores kultur og formet vores værdier.

Fortid: I en jernalderlandsby træffer eleverne valg i et dilemmaspil, hvor tro, tradition og sammenhold sættes på prøve.

Hvad er et frugtbart liv? Hvad betyder det at være frugtbar – for mig, for fællesskabet, for jorden?

Frugtbarhed former civilisationer, landskaber og menneskeliv. På hele kloden. I fortid, nutid og fremtid.

Oplev et nyt tværfagligt og engagerende skoleforløb i den nye særudstilling ‘Frugtbar’ på Vejle Kunstmuseum.

Forløbet handler om frugtbarhedsfortællinger og fertilitetskriser, belyst gennem kunsten, naturvidenskaben og historien.

Det er tid til at genopdage frugtbarhedsfortællingerne!

Dette er en vejledning til et forløb, I kan lave i institutionen. Forløbet understøtter arbejdet med klima og biodiversitet og giver børnene sanselige oplevelser og handlekompetence.

Forløbet kan downloades og bruges hjemme i institutionen.

Forløbet er udviklet af Vuggestuen Bøgen.

OM FORESTILLINGEN

Nogle børn har krig tæt inde på livet, mens krig for andre er lig med computerspil. Alligevel har krig og terror en plads i de fleste danske børns bevidsthed. Hensynsløse videoer samt voldsomme ord og billeder slynges ud i medierne – ofte lige i børnehøjde. De rå, brutale handlinger og billeder påvirker børnene, men det kan være svært at tale med dem om det. Derfor har vi skabt KRIG – I BØRNEHØJDE.

OM FORESTILLINGEN

Nogle børn har krig tæt inde på livet, mens krig for andre er lig med computerspil. Alligevel har krig og terror en plads i de fleste danske børns bevidsthed. Hensynsløse videoer samt voldsomme ord og billeder slynges ud i medierne – ofte lige i børnehøjde. De rå, brutale handlinger og billeder påvirker børnene, men det kan være svært at tale med dem om det. Derfor har vi skabt KRIG – I BØRNEHØJDE.

I "Jagten på råstofferne" får eleverne en indsigt i, hvor vigtig en rolle råstofferne har i vores liv. Vi tænker ikke over dem i det daglige, tager dem måske for givet og skænker ikke en tanke, at nogle af dem kunne blive en mangelvare eller slippe op og efterlade os med udfordringer, som det bliver besværligt, dyrt eller måske umuligt at løse.

I undervisningsforløbet "RåbOp! KLimarebel" arbejder eleverne ud fra den viden og de holdninger om klima og klimaforandringer, som de bringer med sig fra deres hverdagsliv og undervisningen hjemme på skolen. Gennem nogle simple øvelser, får eleverne drøftet og udfordret dette, og vi introducerer begrebet ”factfulness”, for at eleverne har et godt grundlag for at forholde sig til og vurdere effekten af forskellige klimaindsatser.

I "Jagten på råstofferne" får eleverne en indsigt i, hvor vigtig en rolle råstofferne har i vores liv. Vi tænker ikke over dem i det daglige, tager dem måske for givet og skænker ikke en tanke, at nogle af dem kunne blive en mangelvare eller slippe op og efterlade os med udfordringer, som det bliver besværligt, dyrt eller måske umuligt at løse.

Undervisningsforløbet "Bøf eller bønner" handler om, hvordan kosten påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidig gøre noget godt for klimaet og naturen. 

Hovedbudskabet, som leveres af en af Økolariets undervisere i en intro på ca. 30 min. varighed er, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, for at det skal lykkes at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Samtidig skal vi også have fokus på madspild, for når maden ikke bliver spist og smides ud, belaster produktionen af fødevarerne klimaet til ingen verdens nytte.