Introduktion til Økolariet

Navn
Økolariet

I denne introduktion til Økolariet får I indsigt i forskellige aspekter af bæredygtighed og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. I vil lære, hvad begrebet bæredygtighed indebærer, og få en dybere forståelse af tankerne og idéerne bag Økolariet. 

Ligeledes fortælles hvordan Økolariet arbejder med at formidle bæredygtighed gennem interaktive oplevelser, sanseindtryk og udfordringer samt inspiration til at træffe valg i jeres dagligdag, der fremmer en mere bæredygtig livsstil. 

Introduktion til klimaforandringer

Navn
Økolariet

Få overblik og baggrundsviden om klimaforandringer gennem en bred introduktion til emnet. Emnet er i alle medier og bliver mere og mere påtrængende. Hvorfor ændrer klimaet sig, hvor har vi vores viden fra, og hvad kan vi gøre ved det? Samfundsfaglige problematikker berøres også, såsom udviklingen i den tredje verden samt politiske interesser.

Efter introduktionen går I på egen hånd rundt i Økolariets udstillinger. 

Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.

Bøf eller bønner

Navn
Økolariet

Undervisningsforløbet "Bøf eller bønner" handler om, hvordan kosten påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidig gøre noget godt for klimaet og naturen. 

Hovedbudskabet, som leveres af en af Økolariets undervisere i en intro på ca. 30 min. varighed er, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, for at det skal lykkes at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Samtidig skal vi også have fokus på madspild, for når maden ikke bliver spist og smides ud, belaster produktionen af fødevarerne klimaet til ingen verdens nytte. 

Vild mad (udskoling)

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Eleverne indsamler urter, nødder og frugter fra naturen og bruger ingredienserne til at lave små retter, som typisk tilberedes på bål eller trangia. Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (f.eks. fisk eller fasaner). Undervejs arbejder eleverne med kendetegn for spiselige urter, regler for sankning, bæredygtighed og andre temaer, der måtte ønskes. Velegnet til valghold.
Vær obs på, at forløbet kan laves med udgangspunkt i skovens eller havets råvarer.
Der må påregnes udgifter til råvarer samt evt. transport til velegnet sankested.

Overlevelse i naturen

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Få tips og tricks til at overleve i vildmarken…eller bare i den danske natur. Hvordan skaffer man ly, læ og føde, og hvordan laver man et ordentligt bål eller skiller de giftige planter fra de spiselige? Velegnet til valghold.


 

Havet som økosystem

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Elevernes egne undersøgelser af havet nær kysten er central. Med veste og waders undersøger de et område på det lave vand, både for dyreliv og makroalger. Undersøgelse af biotiske faktorer kan suppleres af undersøgelser af de abiotiske. Desuden er det oplagtat arbejde med bæredygtig fødevareproduktion med udgangspunkt i muslinger og/eller tang.

Vild mad (indskoling og mellemtrin)

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Eleverne indsamler enkle og genkendelige urter og tilbereder dem til simple smagsprøver – måske smør, ost, te eller omelet. Undervejs har vi fokus på spiselige og giftige urter, på hygiejne og på aktiv deltagelse i tilberedningen af maden. Der kan inddrages bål, trangia og rygeovn efter behov.

Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (fx fisk eller fasaner) eller med at sanke urter (bedst fra april). Der må påregnes udgifter til råvarer.

Blæret tang! Kend mig og spis mig...

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Forløbet giver eleverne viden om, hvad tang er og hvilken rolle den spiller i havet. Forløbet introducerer dem til almindelige danske arter af tang.

Vi kan også sætte fokus på tang som tilsætning i fødevarer. Eleverne bliver klogere på, hvilke egenskaber tang har og vi undersøger, hvilke fødevarer og kosmetiske varer tang indgår i.